Snavsede og kedelige fliser

 

For cirka otte år siden fik vi lavet vores have - med nye fliser på vores terrasser og små stier rundt i haven. Desværre er fliserne blevet ret snavsede og temmelig kedelige at se på! Kan der gøres noget ved det? Og er der noget vi ikke må gøre?

Fliser og belægningssten tåler de allerfleste rengøringsmidler, også salmiakholdige. Begynd med at fjerne løst snavs, blade og så videre ved at feje fliserne godt. Hvis I har noget rengøringsmiddel »stående i skabet«, kan I lige så godt forsøge med det først. Fugt først fliserne med vand - det kan ofte »blødgøre« snavset. Lav så en kraftig opløsning af rengøringsmidlet, påfør den. Bearbejd fliserne grundigt med en gulvskubbe - det må gerne skumme godt.

Det er vigtigt at området til sidst spules grundigt efter med vand, så snavset bliver skyllet væk og ikke blot ligger og tørrer ind på belægningen igen.

Højtryksrensning er en anden mulighed - blot det gøres varsomt, da forkert eller for kraftig højtryksrensning kan skade overfladen. Brug »spredt stråle« i en afstand af ca. 20 cm i en skrå vinkel på ca. 30 grader på overfladen. Højtryksrenseren må yde max. ca. 100-120 bar.
Uanset hvilken metode og hvilke midler du vælger, er det en rigtig god idé at begynde med at prøve på et par fliser og lade dem tørre helt. Dels for at vurdere effekten, dels for at vurdere eventuelle skader – for eksempel ved for kraftig højtryksrensning.

Til allersidst frisker det utroligt op med en gang frisk fugesand. Hvis du regelmæssigt fejer området over med sand, mindsker du dannelsen af mos og alger. Og så giver fyldte fuger også mindre ukrudt!
 

Ring og få hjælp

Har du brug for hjælp er du velkommen til at kontakte vores salgsteam:
Mandag-fredag fra 08:00-15:00 på telefonnummer 96 29 30 00
info@easy-stone.dk

Hurtig levering

Ved ordreafgivelse leveres produkterne normalt indenfor 5 hver- dage på leveringsadressen. Levering sker i hele Danmark til brofaste øer. Ved levering til ikke brofaste øer aftales fragtpris.

Fragtfri levering

Ordrer pålydende min. kr.5000,00 eller 50 m2 belægning og derover, leveres fragtfrit. Læs mere om fragt.

Anbefalinger af easy-stone.dk