Hurtig levering

Leveres indenfor 5 hverdage

Gratis levering

Ved ordre over 6000,00 DKK

96 29 30 00

info@easy-stone.dk

Fugeafstand - hvorfor?

 

"Man oplever ofte at betonsten lægges »tæt«. Men jeg har læst, at der skal være en fuge på to til fem mm. Hvad er formålet med fugeafstanden?"

- Henning, Middelfart

Alle sten er lavet som modulmål

Det er korrekt at der skal være en fuge på to til fem mm, der må der ikke være betonkontakt. Det er der flere grunde til: Alle fliser og belægningssten er opgivet i et »modulmål«. Men stenen eller flisen er reelt ca. 3 mm. mindre – desuden kan forekomme tolerance på målene.
 

Der må ikke være betonkontakt

Hvis belægningssten lægges helt tæt er det vanskeligt at lave rette flugter. Desuden vil der blive et merforbrug af sten, når modulmålet ikke overholdes og fugeafstanden mangler. En af fugens funktioner er at ”overføre kræfter”. Ved trafikbelastning sker der små bevægelser i belægningen - mindre »nedbøjninger«. Og ved vrid og opbremsninger kan der ske forskydninger. Hvis der er betonkontakt mellem stenene, vil stenens kanter med stor sandsynlighed tage skade, da stenene ligger og knuser mod hinanden.

Plads til "rigtig" fugesand

Lægger du fliserne helt tæt, er der ikke plads til fugemateriale - allerhøjst et meget fint et af slagsen. Strandsand er for eksempel fint og »enskornet«, men det mangler »korn« på mindre end 1 mm til at pakke og tætne – og store »korn« til at give styrke. Derfor kan strandsand ikke overføre kræfter og vil desuden lade en del af det vand, der falder på belægningen, sive igennem. Når der siver vand igennem belægningen, opbløder det bærelagene, så de bliver bløde og »plastiske«. Det er faktisk nok til at ødelægge en ellers korrekt udført bundopbygning. En dårlig »fugekonstruktion« kan altså være medvirkende til at der kommer kørespor i indkørslen!
 

Husk også at efterfylde

Den optimale fuge er derfor to-fem mm bred (hvilket den automatisk bliver, når stenene er lagt på modulmål), fyldt med et grusmateriale, der har en kornstørrelse på 0-fire mm, og efterfyldt med fugesand efter vibreringen. Det er en god idé at efterfuge belægningen efter tre-fire uger, hvis fugesandet har »sat sig«. Helt eller delvis åbne fuger vil være fugtige og opsamle ukrudtsfrø, mens fyldte fuger minimerer dannelsen af ukrudt.

Mere info

Læs også vores vejledning om fuger og fugekonstruktion.

Læs nu

 

keyboard_arrow_up